Jodi
Jodi është element kimik. Në trupin e njeriut ka më pak se një majë (0.00004%) luge jod, megjithatë pa të do të vdiste njeriu. Nëse ushqehet larva me jod, ajo do të kthehej në bretkosë.
Përmbajtja |
[redakto] Përbërja
Jodi tretet pak ne uje (0.081% ne temperaturen 10oC). Ai tretet mire ne alkool etilik dhe akoma me mire ne eter dietilik, ne sulfur karboni, benzen, kloroform e ne tretes te tjere organike. Jodi molekular mund te perftohet nga oksidimi i dy joneve I- me klorin:
2 I− + Cl2 → I2 + 2 Cl−
Formon perberje me shume elemente por eshte me pak aktiv se halogjenet e tjere te permendur me siper. Jodi vepron me niseshtene duke dhene nje ngjyre blu te erret, ky quhet dhe testi i jodit (ose i niseshtese) pasi perdoret per te provuar pranine e njeres prej ketyre substancave kur dihet prania e tjetres.
[redakto] Komponimet kimike
Simboli kimik I elementit jod eshte I. Numri atomik I tij eshte 53. Masa atomike eshte 253.81 gr/mol. Dendesia e jodit eshte 4940 kg/m3 Jodi formon kristale te sistemit rombik me ngjyre te murrme te erret (hiri) dhe shfaq shkelqim metalik. Avujt e tij kane ngjyre vjollce me ere jo te kendshme (te ngjashme pak me klorin ose bromin) Eshte percjelles I keq I nxehtesise dhe elektricitetit. Jodi eshte I vetmi halogjen, i cili kalon me nxehje nga gjendja e ngurte ne gaz, pa kaluar ne gjendje te lenget (pra kalon ne procesin e sublimimit). Nuk gjendet I lire ne natyre dhe eshte nuk eshte mjaft I perhapur e siperfaqen e Tokes, por mjaft i perqendruar ne ujerat e deteve dhe ne trupin e gallesave.
[redakto] Përdorimi
[redakto] Shih dhe këtë
| Metalet alkaline | Metalet alkaline tokësore | Lantanoidet | Aktinoidet | Metalet kalimtare | Metalet tjera | Jometale | Jometale tjera | Halogjene | Gazrat fisnike |
Ac | Ag | Al | Am | Ar | As | At | Au | B | Ba | Be | Bh | Bi | Bk | Br | C | Ca | Cd | Ce | Cf | Cl | Cm | Cn | Co | Cr | Cs | Cu | Db | Ds | Dy | Er | Es | Eu | F | Fe | Fm | Fr | Ga | Gd | Ge | H
He | Hf | Hg | Ho | Hs | I | In | Ir | K | | Kr | La | Li | Lr | Lu | Md | Mg | Mn | Mo | Mt | N | Na | Nb | Nd | Ne | Ni | No | Np | O | Os | P | Pa | Pb | Pd | Pm | Po | Pr | Pt | Pu | Ra | Rb
Sb | Rn | Re | Rh | Rg | | Ru | Rf | Sm | Sc | Sg | Se | Si | S | Sr | Ta | Tc | Te | Tb | Tl | Th | Tm | Ti | U | | Uuh | Uuo | Uup | uuq | Uus | Uut | V | W | Xe | Yb | Y | Zn | Sn | Zr
| Ky artikull nga Kimia është një faqe cung. Mund të ndihmoni Wikipedian duke e përmirësuar. |